top of page

Markedsføring: Bureau til kamp for frit tv-valg

Forbrugerrådet Tænk har hyret bureauet Farmen til at føre kampagne for frit valg af tv-pakker. Nu skal være slut med at betale for flere kanaler end den enkelte husstand har brug for.

Tre ud af fire danskere oplever at betale for meget for tv - eller i hvert fald for flere kanaler end de rent faktisk ser. Nogle kanal-udbydere hævder godt nok, at de tilbyder en ”bland selv”-ordning, men det skal nu tages med et gran salt, da det ofte forudsætter køb af udbyderens grundpakke. Altså er der ikke frit valg på alle hylder.

Nu skal det være slut med det. Forbrugerne skal have frit-tv-kanal-valg Derfor er Forbugerrådet Tænk gået til angreb på de velkendte tv-pakker.

Nu skal forbrugerne have lov til at vælge selv, og dermed slippe for at betale for de tv-kanaler, som de alligevel aldrig ser.

Forbrugerorganisationen har allieret sig med bureauet Farmen, der har iværksat en kampagne, der skal understøtte en underskriftsindsamling for frit kanalvalg.

- I kommunikationen har vi fokuseret på det groteske i, at man betaler for noget, man ikke bruger. Vi stiller forbrugerne et rigtig godt spørgsmål: ”Hvorfor F… skal vi betale for noget, vi ikke ser”. Og så giver vi jo folk mulighed for at komme af med deres irritation med en underskrift, fortæller Mogens Damgaard, kreativ direktør for Farmen.

Kampagnen kommer primært til at foregå på sociale medier i kampagnen, hvor der som bekendt altid er muligt at mobilisere en smule forargelse.

- Der er en energi i forargelsen over, at man betaler for noget, man ikke ser. Vi har planlagt en del små elementer, som hele tiden skal skubbe til kampagnen – og så har vi også et par overraskelser i ærmet, lyder det fra Farmens anden partner, Nele Normann.

Kampagnen kommer til at køre de næste måneder og målet er naturligvis at få branchen til at indføre frit kanalvalg. Indtil videre har 3.200 danskere krævet frit kanalvalg.

Se artiklen her: markedsføring.dk

FB_Cover_Landskamp.jpg

News
!
bottom of page